6 gode råd: Køb den perfekte pakkekalender uden at bruge en formue

Køb den perfekte pakkekalender og spar penge

Vi giver her en guide til, hvordan du undgår at stresse byen rundt for at finde 24 små gaver til flere hundrede kroner, som alligevel ender i en kasse efter jul. Læs vores bedste råd til at få den perfekte pakkekalender uden at slagte sparegrisen.

6 gode råd: Sådan køber du den perfekte pakkekalender 

 

1. Vær ude i god tid.

Det giver dig muligheden for at finde ting til en god pris, da du ikke er stresset og  i tidsnød. 

 

2. Byg pakkekalenderen op omkring et tema.

Hvis dit barn er helt vild med bondegårde og bondegårdsdyr, så kan du købe et helt sæt i Reshopper appen og dele det op i mindre gaver. Du får mere for pengene, når du køber det samlet i stedet for hver gave for sig. Det gør det også meget nemmere at lede efter specifikke ting i app'en.

 

Se her, hvordan vi købte ind til en pakkekalender med et budget på 140 kroner.

 

3. Læg et budget

Det kan være nemt at blive revet med, især hvis du er stresset over at skulle købe 24 små gaver. Beslut derfor, hvad du maks vil give og hold dig til det budget. Man kan eksempelvis være heldig at finde en pose med biler billigt på Reshopper, og så er stk. prisen måske kun 3 kr.

 

4. Find flere ting hos samme sælger/samme område

Når man skal finde små ting til billige penge, så kan det være langt at skulle hente noget for kun 10 kroner. Se derfor om sælger også har andre ting til salg som du kan bruge eller måske er der noget i samme område? Husk, med den nye kurv i appen, er det blevet en leg at købe flere ting hos samme sælger i nærheden af dig. Læs hvordan her. 

 

5. Den kreative pakkekalender

Når du har købt alle pakkerne, så kommer det næste spørgsmål; Hvordan skal pakkerne gives? Det kan være fristende at løbe ud og købe en julesok eller kalender til at hænge gaverne op, men de kan koste mange hundrede kroner. Du kan sagtens sy en julesok af stofrester, og hvis du ikke er så ferm på symaskinen, så kan du også overveje at lave en skattejagt derhjemme, hvor du gemmer en pakke hver dag.

 

6. Pak gaverne ind med det samme

Det kan være en større opgave at pakke gaverne ind med det samme, men du vil takke dig selv for det senere, når du ikke skal sidde hver aften og pakke gaver ind til dagen efter. Husk at sætte nummer på, hvis de skal komme i en bestemt rækkefølge.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus