Gode råd til dig om ventetøj

Shopping kan være en udfordring, når man her blevet gravid. 

Hvordan du vokser og hvor, er umuligt at sige på forhånd, så hvordan skal man gribe indkøbet af ventetøj an?

Her er nogle gode råd til dig, som gerne vil slippe for bekymringer om, at tøjet ikke sidder som det skal, når du er gravid. Så kan du bruge tiden på at glæde dig i stedet. 

Hvornår skifter man til ventetøj?

Der er stor forskel på, hvornår maven begynder at vokse så meget, at man skal til at rykke over til ventetøj.

For nogle er det allerede omkring uge 8, mens nogle førstegangsfødende kan vente helt til uge 20 eller senere. Derfor er det heller ikke unormalt at høre, at den ene veninde har fyldt skabet op med ventetøj, mens den anden ikke havde behov for det.

Hos de fleste kvinder sker det dog omkring uge 12, men fælles for alle er, at når bukserne strammer om maven, er det på tide at vælge noget løsere tøj, og senere hen ventetøj.

En god idé i overgangsfasen kan være at låne noget ventetøj fra en veninde, de fleste har nemlig en eller anden form for ubrugt eller lettere brugt tøj, som man kan låne og prøve af. 

Generelt er det allervigtigste du skal tænke på, at du er komfortabel og har det godt, og at to graviditeter ikke er ens, heller ikke dine egne.

Ventetøj i store størrelser?

Lad være med at købe dit graviditetstøj i alt for store størrelser lige med det samme, for du kan ikke på forhånd vide, hvordan kiloene kommer til at fordele sig på kroppen. Selvom det i den ideelle verden ville være fedt at have styr på alt ens tøj resten af graviditeten, er det umuligt at vide, hvordan din mave og resten af din krop kommer til at forme sig.

Det er derfor bedre, både for pengepungen og komforten at købe lidt af gangen og kun et par uger frem. 

Hvor meget ventetøj har jeg brug for?

Det er næsten umuligt at sige, hvor meget ventetøj du har behov for.

Har man i forvejen lange bluser, kjoler og lignende kan det sagtens holde til hele graviditeten, men uanset om man kan låne sig frem til tøjet, eller købe billigt/brugt ventetøj, er visse ting vigtigere end andre:

Behagelige ventebukser med et bumpband i bomuld og elastisk talje gør, at du både kan bruge dit nuværende tøj OG have bukser der passer hele graviditeten igennem, og de første par uger efter fødslen. 

Et par graviditetskjoler i A-form, nederdele eller venteshorts, ventetoppe og trøjer, samt en god vente-BH vil alt sammen også være med til at få dig til at føle dig mere mere tilpas.

Hvis du i forvejen kan lide at svømme, eller gerne vil dyrke det under graviditeten, da det er en behagelig form for motion under graviditeten, ville det heller ikke være nogen dum ide, at se efter en graviditetsbadedragt.

Senere i 3. trimester kan du investere i en amme-BH, ammekjole og ammetop, så du er klar til tiden efter fødslen.

Husk på, at meget af tøjet ikke kommer til at blive brugt igen, så medmindre du planlægger at få et barn mere, går du ikke galt i byen ved at købe H&M ventetøj eller genbrug.

Hvad med tøj til efter fødslen?

Selvom man lige har født, går der gerne 6-8 uger, inden maven falder på plads igen og for nogle endnu længere tid.

Derfor er det en rigtig god ide at have investeret i bare en smule ventetøj, da det stadig vil være det allermest behagelige i månederne efter fødslen.

Er du sikker på, at du ikke skal have flere børn, og er dit skab fyldt op med tøj, du alligevel ikke kommer til at gå med mere, kan du med fordel være med til, at flere får glæde ved tøjet ved at sætte dit ventetøj til salg hos Reshopper.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus