Gode råd til indretningen af børneværelset

At dekorere og indrette et børneværelse kan være en ordentlig mundfuld, for skal man indrette det til barnets nuværende alder, gå efter en mere langsigtet løsning, eller en kombination af de to?

Læs videre her og bliv inspireret, for hvad enten det handler om et pige- eller drengeværelse har vi ideer klar til dig.

Vælg fleksibelt og fremtidssikret

Man kan nemlig sagtens vælge en langsigtet løsning uden, at du dermed har planlagt hvor dit barns kommende lædersofa, elevationsseng og sovesofa skal stå.

Om det er nye eller brugte møbler, kan løsningen nemlig være at indrette børneværelset med fleksible børnemøbler.

Et eksempel på et fleksibelt og funktionelt børnemøbel er sengeløsningerne fra Flexa, hvor man blandt andet kan justere sengehøjden fra madrasbund til gulv. På den måde kan dit barn bruge pladsen under sengen som hule som vist på billedet. 

Senere kan man hæve sengens højde, så der er plads til et skrivebord til skolelektierne. Når dit barn er blevet større og vil have en "normal" sengeplads, kan du bare fjerne det hele, og eventuelt sætte det til salg på Reshopper.

Vælger du derimod en seng formet som en Pokémon, som enhver 5-årig vil elske, skal du regne med, at den skal skiftes ud et par år efter.

Indretter du et babyværelse, så gå efter en tremmeseng med udtræk der vokser med barnet, så sengen kan ændres fra babysengemålene på 70 x 110 cm til juniorsengestørrelsen på 70 x 150 cm.

Og mens vi er ved babyværelset: Har du pladsmangel, kan du med fordel vælge et væghængt puslebord, som kan klappes sammen, eller vælg et puslebord med mere end én hylde og køb små opbevaringskasser til at opbevare tøjet.

På den måde er du sikker på, at der altid er plads nok. Opbevaringskasser kan spare en for en masse rod på børneværelset, og kan fåes i forskellige dekorative former og farver.

Samtidig kan du også vælge opbevaringskasser, der også kan bruges som skamler for på den måde at omgås pladsmangel. 

Skab plads til dit barn

For uanset om der er pladsmangel eller ej, er det vigtigt, at dit barn har masser at rum til at lege (og rode) på sit eget værelse.

Har dit barn en masse småting, som normalt ryger lige ned i bunden af en stor kasse, kan du istedet sætte dem i sjove og dekorative hylder. Blandt andet fra Djeco, som kommer i fantastiske former, eksempelvis som et piratskib, et slot, eller noget helt tredje. Ved hjælp af hylder har dit barn nemlig nemmere adgang til legetøjet.

Vægreoler er en anden funktionel opbevaringsløsning, og giver dig mulighed for at frigøre plads fra gulvet, hvor den traditionelle bogreol eller nipsreol normalt står. Bare husk på, at hvis det er større møbler til mindre børn, bør du sikre møblet yderligere med vinkelbeslag i bunden af møblet.

Multifunktionelle børnemøbler er en anden løsning, som både kan bruges, hvis man mangler plads, men også fordi at flere af møblerne er sjove at lege med.

Bl.a. foldemadrasser som både kan være en hyggemadras, en sofa og en gæsteseng, og dette spejl fra Bloomingville, der både har hylder og knager udover spejlet, opfylder mange krav på én gang.

Personliggør tingene

Kan du ikke lige finde det helt rigtige børnemøbel, enten fordi det ikke er den rigtige størrelse, eller fordi møblet er kedelig ensfarvet, kan du personliggøre møblerne selv, som en af vores brugere har gjort. Her betyder det ikke det store, om det er nye eller brugte møbler. En hvid IKEA-kommode er blevet malet i jungletema, og en gammel brugt kiste er blevet til en piratkiste med Jake og Ønskeøens pirater.

Mange brugte møbler, hvad enten det drejer sig om børnelamper, stole eller børnebøjler, kan enten males om, eller i lampens tilfælde få skiftet skærm, så det igen fremstår som barnets helt eget unikke møbel.

Møblerne kan også dekoreres med wallstickers, som man efterhånden kan få i alle temaer, og som du også kan sætte på reoler, børneskabe, og døre.

Hvis du gerne vil have noget unikt hængende på væggen, kan du hos mange plakatfirmaer såsom minplakat.dk specialdesigne din helt egen børneplakat, og hos plakatdyr.dk kan du købe dit barns personlige fødselstavle endda i superheltetema.

Og mens vi er ved vægge; tapet til børneværelset har i den grad udviklet sig, siden det berygtede savsmuldstapet dominerede.

I dag kan du vælge stort set alle motiver, og kan du ikke lige finde det, du gerne vil have, kan du oploade dit eget motiv eksempelvis hos photowall.dk, og få lige præcis det foto eller motiv som passer til dit barns værelse.

For lad os være helt ærlige, hvem vil ikke gerne have Yoda på væggen?

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus