9 sjove aktiviteter I kan lave i påskeferien

9 sjove aktiviteter I kan lave i påskeferien

Påskeferien er lige om hjørnet, og det betyder for mange hyggedage med børnene og påskefrokoster med familien. Men hvis du mangler inspiration til, hvad I ellers kan lave i påskedagene, så har vi fundet 9 sjove aktiviteter der gør påskeferien sjov.

 

1. Gå en tur i skoven. Foråret er begyndt at titte frem, og derfor er det oplagt at gå en tur i skoven. Især hvis I har været til påskefrokost, så kan det være rart at gå en tur og slå mave, mens børnene leger.

 

2. Pust fjer. At puste fjer er en sjov leg, hvor man skal være sammen to og to. Legen går ud på, at hvert par får udleveret en fjer. Legen starter ved, at alle par kaster deres fjer op luften og tager hinanden i hænderne. Derefter gælder det om at beholde fjeren oppe i luften ved at blive ved med at puste til den. Det par, der holder deres fjer længst tid i luften har vundet. 

 

3. Æggeløb. Afmærk en bane, der for eksempel er 25 meter lang. Alle deltagere får herefter udleveret et hårdkogt æg og en spiseske. Når æggeløbet begynder skal alle tage skeen i munden og lægge ægget på skeen og stille sig klar ved startstregen. Når løbet starter gælder det om at løbe ned til den anden ende og tilbage uden at tabe ægget. Ellers må man starte forfra.

 

4. Skattejagt. Gem små chokoladepåskeæg rundt omkring i huset/haven og lad børnene finde det ved, at de skal bruge et skattekort eller løse gåder for at komme til næste post.

 

5. Arranger en spileftermiddag. Find de gamle brætspil frem eller hold en konkurrence i kortspil som 500 og Bedstemor med slag i. I kan også samle et puslespil med mange brikker. Hvis I ikke har nogle spil derhjemme, så kan du helt sikkert finde dem billigt i Reshopper app’en.

 

6. Krea-dag. Børn synes det er rigtig sjovt at være kreativ, så brug en dag på at klippe og klistre. I kan eventuelt lave små påskekyllinger eller dekorere æg som I har pustet.

 

7. Se en masse film. Hvis vejret er kedeligt eller I er trætte og mætte efter påskefrokosten, så lav en biograf med lidt snacks og børnenes yndlingsfilm.

 

8. Ryd op i børnenes ting. Brug påskedagene på at rydde ud i de ting, som børnene ikke bruger mere. Lad dem eventuelt være med i processen og giv dem lov til at købe noget nyt for de peng som de har tjent.

 

9. Tag på shoppetur i Reshopper. I stedet for at gå i storcenteret og købe nyt dyrt legetøj, så lad børnene finde noget i app’en, som de godt kunne tænke sig. Så kan I sammen tage ud og hente det og derved gøre en tur ud af det.

 

Rigtig dejlig påskeferie til jer alle sammen!

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus