Annas genbrugsrejse med Reshopper

Anna købte alt babyudstyr med Reshopper

- Du kommer til at bruge mindst 20.000 kroner på dit barn, inden det er født.

Min rejse med Reshopper startede, da jeg var gravid i femte måned med min søn Eddie. Jeg sad og snakkede med en veninde, der havde fået to børn hurtigt efter hinanden og vi var ikke enige om, hvor meget det kostede at købe udstyr til sit kommende barn.

20.000 kroner

Jeg vidste godt, at det ikke var billigt at få børn, og de havde brug for en masse babyudstyr som barnevogn, tremmeseng og tøj, men skulle det virkelig koste så meget?

Det svar fik jeg en uge senere, da jeg sad på cafe og spiste vafler med et par, der for nylig havde fået et barn. Faren sad med sin telefon og bladrede gennem hundredvis af billeder med legetøj. Der var for eksempel en hund fra BRIO til 45 kroner og en rangle fra Lamaze til 20 kroner.

Faren forklarede mig, at det var en app kaldet Reshopper, hvor man kunne finde alt, hvad man havde brug for til sine børn i lokalområdet. Og den tilsyneladende endeløse strøm af varer der poppede op i feedet var ting, der befandt sig indenfor en radius af to kilometer.

Den dag blev vendepunktet for mine fremtidige køb til min søn. Fra at tilbringe søndag eftermiddag med at købe nye børneting på nettet, brugte jeg min tid på at holde øje med, hvornår der kom noget nyt på i Reshopper app’en.

Da vores søn meldte sin ankomst i juni 2014 var alt på plads. Både seng, barnevogn, babylift, legetøj og omhyggeligt foldede sparkedragter var klar. Jeg havde købt alt babyudstyr for bare 6.000 kroner.

Reshopper forblev min tro følgesvend, men i en lidt anden form. Et par uldne hjemmesko i størrelse 14 var nu placeret 11 kilometer væk, men så fik jeg da gået nogle ture med barnevognen. Når min søn sov i barnevognen, så gik jeg asfalten tynd i indre København med min ene hånd på barnevognen og den anden med mobilen, hvor jeg fandt gode Reshopperfund.

Reshoppers sociale funktion kan heller ikke undervurderes. I hvert fald ikke for mig. En dag kom en kvinde for at købe en skråpude af mig til sin baby. Hendes accent afslørede at hun - ligesom mig - var fra Sverige, og hun boede kun et par gader væk. Vi begyndte at gå barnevognsture sammen og i dag er hun en god veninde.

Jeg bruger Reshopper til næsten alt, og det er genialt at man kan spare så mange penge, men også samtidig passe på miljøet ved at forbruge mindre og købe brugt i stedet for nyt. Jeg kan slet ikke undvære app’en i min hverdag, og jeg kigger altid først på Reshopper, når jeg skal finde noget nyt til min søn.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus