Betina fik en ny veninde med Reshopper

Betina fik en ny veninde med genbrugsapp'en Reshopper

Det er blevet populært at købe og sælge brugte børneting i Reshopper og over 220.000 danske børnefamilier bruger allerede appen. Betina har dog fundet mere end gode Reshopperfund med appen. Hun har også fået en ny veninde.

Betina Rosenberg lærte Reshopper at kende, da hun ventede sit andet barn i 2014. Hun havde i forvejen sønnen August på 4 år, så der var ikke noget pigetøj i garderoben, og derfor begyndte hun at sælge ud af drengetøjet og købe nyt brugt til sin kommende datter.

Da datteren Smilla var et halvt år, skulle familien på ferie, men datteren var allerede vokset ud af sommertøjet, så jagten gik ind på noget nyt.

“Jeg ville ikke bruge en masse penge på nyt sommertøj, da vi rejste i efteråret, og hun ville ikke kunne bruge tøjet året efter, så da jeg faldt over Marias annoncer, kontaktede jeg hende”, fortæller Betina, som bor i byen Mårslet udenfor Aarhus.

En sommerdragt fra Føtex til 15 kroner på Reshopper, blev til et venskab mellem Betina og Maria.

En god handel blev til venskab

De to kvinder bor 2 kilometer fra hinanden, så Maria var så sød at levere tøjet til Betina, og de faldt i snak i døråbningen. Handlerne mellem Betina og Maria fortsætter i et års tid, fordi Marias børn er en tøjstørrelse foran Betinas, og derfor passer det rigtig godt.

“En dag mødes vi så på tanken, hvor Maria siger: “Vi kan ikke blive ved med at mødes sådan her. Nu finder vi en dag og så giver jeg te”. Jeg var overrasket over at hun spurgte, for det kræver alligevel mod, men jeg havde også selv tænkt på ideen”, siger Betina.

Veninderne har nu mødtes flere gange med børnene, og så skriver de også sms’er til hinanden, når der sker noget i deres liv.

“Jeg er generelt meget åben og god til at finde nye relationer. Jeg tror også det er nemmere, når man har et fælles emne som børn. Det næste skridt er, at vores mænd skal mødes”, fortæller Betina.

Dronning af genbrug

Men Betina skaber ikke kun nye relationer med venner. Hun går også langt for at gøre købsoplevelsen helt unik i sin shop. Ofte spørger hun om feedback fra sine købere efter en afsluttet handel, så hun er sikker på, at de går derfra med en god oplevelse.

“Køberne kommer ofte igen, fordi jeg har et stort udvalg, og nogle gange efterspørger de også ting. Jeg oplever tit, at de kommer for at købe en ting, men så skal de også lige have noget andet med”, fortæller Betina, som sælger for cirka 500 kroner om ugen. Hun har på 4,5 måned solgt for 10.000 kroner og det var kun børnenes mindre ting.

“Mine veninder kalder mig Queen of Recycling, og det er nok meget rigtigt. Jeg gider ikke have det stående, når andre kan få gavn af det. Jeg begyndte at tænke meget genbrug, da jeg fik børn, fordi det kan være dyrt, og man kan spare virkelig meget ved at købe brugt”.

For Betina blev genbrug dog til mere end gode handler. Nu har hun også fået en ny veninde, men selvom Betina og Maria nu er blevet veninder, så er der ikke specielle priser.

“Maria slår som regel sine varer op på Reshopper og så skriver jeg på dem, men nogle gange skriver hun også direkte til mig, hvis det er noget hun ved jeg mangler. Jeg betaler altid prisen, men nogle gange smider hun da lige en ekstra bluse i handlen”, slutter Betina.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus