Henriette fandt drømme-barnevogn med Reshopper

Henriette fandt drømme-barnevogn med Reshopper

Henriette Bjørn kendte ikke til Reshopper før hun ventede sit andet barn, hvor hun til gengæld fandt drømme-barnevognen til under halv pris. Nu køber hun en del af børnenes tøj på Reshopper og hjælper sin veninde med at gøre gode reshopperfund.

Da Henriette Bjørn sidste år ventede sit andet barn, var hun på udkig efter en ny barnevogn. Hun havde før købt en brugt barnevogn, men denne gang ville hun gerne have en med drejehjul.

Men lige netop den Basson barnevogn, som hun havde forelsket sig i, var svær at finde brugt. Henriette blev derfor anbefalet Reshopper, hvor hun begyndte at holde øje med, hvornår der kom en til salg.

Henriette med sin søn Lauge og datteren Sophia. Foto: Privat

“En dag var jeg heldig at finde en Basson barnevogn i Aarhus, og så vi kørte fra Randers selvom det var tidligt i graviditeten. Barnevognen kostede 2.800 kroner, og sælger havde stadig kvittering, så der var oven i købet garanti på den”, fortæller Henriette, der lige nu er på barsel med sønnen Lauge på fire måneder. Hun har desuden datteren Sophia på 4 år.

Fandt også en barnevogn til veninden

Men Henriette finder ikke kun brugte børneting til sig selv i app’en. Hun har også hjulpet sin veninde med at købe en barnevogn.

“Jeg anbefalede Reshopper til min veninde, da hun også skulle bruge en Basson barnevogn. Jeg skyndte mig at sende link og screenshot af annoncen, og hun endte da også med at købe barnevognen til 1.700 kroner. Det er jo virkelig fedt, at man også kan hjælpe andre end sig selv med at gøre gode fund”, siger Henriette, som også får sin veninde til at kigge efter ting til hende. Som da hun skulle bruge et aktivitetstæppe til sønnen.

Man skal være på for at gøre gode fund

Selvom Henriette ikke er uvant med at købe brugt til sine børn, så kan hun godt mærke forskel på, at hun nu køber flere brugte børneting med to børn i stedet for et.

“Man bliver jo mere økonomisk bevidst, når der er flere børn i huset, og børnene er jo ligeglade med, hvad de har på. Min søn på fire måneder vokser hurtigt ud af størrelserne, så derfor er det smart, at jeg kan finde tøjet billigt på Reshopper”.

Henriette tjekker app’en hver dag for at se om der er kommet noget nyt, men hvis hendes søn er ved at skifte størrelse, så kan det godt blive til lidt flere gange om dagen.

“Hvis man skal gøre de gode fund, så er man jo nødt til at holde øje og slå til når de kommer på. Og så følger også nogle andre reshoppere, der har lidt ældre børn, fordi jeg ofte kan gøre nogle gode fund der”, slutter Henriette.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus