Guide: Dette tøj skal dit barn bruge til foråret

Guide: Dette tøj skal dit barn bruge til foråret

Forårssolen er så småt ved at kigge frem mellem skyerne. Det er derfor blevet officielt tid til at gemme flyverdragten og vinterstøvlerne væk og gøre klar til foråret. Men der er mange ting at tage højde for i foråret. Det kan være varmt, koldt - det kan regne og samtidig skal tøjet holde til mange timers leg, og så er det en fordel at kunne klæde lag-på-lag, når det er koldt om morgenen og varmere om eftermiddagen.

Vi har derfor lavet en guide til, hvad dit barn skal bruge til foråret. Hvis det virker uoverskueligt, så kan du altid shoppe brugt, hvor man kan få meget mere for pengene.

Det første du skal gøre er, at rydde ud i dit barns skab, når der kommer en ny sæson. Hvad kan de passe og hvad er blevet for småt eller passer til vinteren? Det kan du gemme til efteråret, hvor du kan sætte det til salg på Reshopper. Det forårstøj, som dine børn ikke kan passe, skal du skynde dig at sætte til salg på Reshopper, fordi andre også er på udkig efter nyt tøj til foråret.

Dette tøj skal dit barn bruge til foråret

1. Termotøj. Termotøj er rigtig godt til de næste mange måneder, når børnene skal lege udendørs og det kan være lidt koldt. Det er også godt til lag-på-lag, hvor du kan kombinerer med en striktrøje i stedet for at sende børnene af sted i varme vinterjakker.

2. Regntøj. Selvom det er forår, så kan det selvfølgelig stadig regne, og derfor er regntøj et must. Køb evt et sæt brugt på Reshopper, som du kan lægge i vuggestuen/børnehaven, så du ikke skal bekymre dig om, at det bliver beskidt eller ødelagt.

3. Gummistøvler. Derfor er gummistøvler selvfølgelig også et must, når børnene skal ud og plaske i regnvejret

4. Overgangsjakke. En overgangsjakke er rigtig god til de kolde morgener, hvor du ikke er helt sikker på om det bliver godt vejr senere på dagen. Det kan også være en god ide at købe en jakke, der er vand- og vindafvisende.

5. Strikbluse. En god strikbluse er uundværlig under termotøjet, så du hele tiden kan holde børnene varme, uanset hvor koldt eller varmt det bliver.

6. Vest. En vest kan også være et godt køb, som du kan give over termojakken eller striktrøjen, hvis det er lidt småkoldt. Du kan eventuelt købe den brugt, så det ikke gør så meget, hvis du ikke får den brugt.

7. Bomuldshuer. Selvom det begynder at blive varmere, så er det stadig en god ide at give børnene noget på hovedet, så de kan holde sig varme, hvis det blæser. Bomuldshuer og elefanthuer i bomuld er rigtig gode til forårsvejret.

8. Sandaler. Sandaler betyder som regel sommer, men der kan faktisk være forårsdage, hvor det er så varmt, at børnene sagtens kan have sandaler på. Eventuelt med en strømpe i.

9. Solhat til de mindre børn. Forårssolen kan være rigtig skarp og derfor er det en god ide at investere i en solhat til de mindste, hvor der er uv-beskyttelse i, så de også kan opholde sig i solen.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus