Stor guide: Sådan køber du en brugt barnevogn

Stor guide: Sådan køber du en brugt barnevogn

Når man venter sit første barn, så melder der sig en hel masse spørgsmål om, hvad man skal købe. Og en af de vigtigste spørgsmål er, hvilken barnevogn man skal købe. Nogle sværger til Odder eller Emmaljunga, mens andre har forelsket sig i en Trille.

Du kan se her, hvilke barnevogne der sælger bedst brugt.

 

Det kan hurtigt blive dyrt at forelske sig i drømmebarnevognen, som måske koster +10.000 kroner og så skal du også købe udstyr til såsom lift, kopholder, regnslag, solskærm etc.

 

Derfor kan det være en god ide at se på en brugt barnevogn, hvor du stadig kan få det du drømmer om, men til en brøkdel af prisen. Mange brugte barnevogne har kun været brugt til et eller to børn og har derfor mange timers levetid i sig endnu.

Hvad skal du tænke over, inden du køber en barnevogn?

 

Liggemål

Hvor længe skal barnevognen bruges? Det er vigtigt at gøre sig klar inden man køber en barnevogn, hvor liggemål kan spænde helt fra 75 cm til 93 cm. Tænk derfor over om du planlægger at bruge barnevognen i længere tid, evt. hvis dit barn skal sove ude.

Kombivogn vs. barnevogn

Kombivogne er gode, hvis man ikke har så meget plads og så får du både en barnevogn og klapvogn i en. Barnet vokser dog hurtigere ud af den, da kombivogne er mindre en barnevogne.

Hjul

De svingbare forhjul er smarte, hvis man primært bevæger sig rundt i byen eller på kortere ture. Men hvis du allerede nu ved, at du skal gå mange ture i skoven, så er det nok bedst at vælge en barnevogn med almindelige hjul, der er mere terrængående.

 

7 gode råd til at købe en brugt barnevogn

1. Research

Før du går ind på brugtmarkedet, så er det en god ide at finde ud af hvilken barnevogn du gerne vil have. Det er meget nemmere at søge specifikt efter mærke/model eller type, så du ikke sidder og kigger forgæves.

 

Køber du fx brugt tøj, sko eller babyudstyr på nettet? På den offentlige forbrugerportal, forbrug.dk, kan du læse mere om, hvilke rettigheder du har, hvis den brugte vare ikke er som forventet”

 

2. Er den bedst i test?

Der er lavet en del test af barnevogne og kombivogne på markedet. Tjek dem før du køber, så du er sikker på en godkendt barnevogn. 

 

3. Find den rigtige pris

Når du har fundet den barnevogn du godt kunne tænke dig, så er det bare med at komme i gang med at søge efter barnevogne i Reshopper appen. Her kan det også være en god ide at finde ud af, hvilken pris din drømmebarnevogn bliver solgt for, så du har en ide om prisniveauet. Der er selvfølgelig forskel på, hvor meget slid den har eller hvor meget tilbehør, der følger med.

 

4. Led efter en pakkeløsning

Det kan være en god ide at finde en barnevogn, hvor der også indgår en masse tilbehør som lift, solskærm, regnslag etc. Det er dyrt, hvis du efterfølgende skal ud og investere i det separat, og man kan ofte få en god pris, hvis man køber det hele hos en sælger.

 

5. Spørg efter kvittering og brugsanvisning

Hvis der stadig er garanti på barnevognen, så er det en god ide at spørge efter kvitteringen.

 

6. Tjek barnevognen igennem

Når du er ude hos sælger, så tjek barnevognen grundigt efter rust, bremser der ikke virker og andet som måske kan påvirke beslutningen om at købe.

 

7. Skal dit barn sove ude?

Så kan du overveje at købe en såkaldt “altanbarnevogn”, hvor barnevognen er af ældre dato og derfor billig, fordi den kun er til at sove ude. Husk dog at tjekke for fugtskader.

Du kan her også tjekke Sikkerhedsstyrelsens 12 gode råd til forældre, når man skal købe en barnevogn.

 

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus