Førstegangsgravid: Cecilie fandt glæden ved genbrug

Cecilie fandt glæden ved genbrug

Da Cecilie fandt ud af, at hun var gravid, var hendes første tanke ikke, at hun skulle ud og købe en masse genbrug. Det har dog ændret sig meget, og nu er 90 procent af babytøjet second hand. 

 

“Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, så tænkte jeg slet ikke, at jeg skulle købe genbrug til mit kommende barn”, fortæller Cecilie Olsen der arbejder som marketingsassistent og bor sammen med kæresten i Gentofte.

 

 

De venter deres første barn til september og er ligesom alle førstegangsforældre nye i at skulle finde rundt i de mange ting, som man skal købe.

 

“I starten af graviditeten havde jeg nok en ide om, at man skulle ud og købe det hele fra nyt indtil jeg fandt ud af, hvor mange ting der egentlig skal købes. Og det ville vi jo nærmest ikke have råd til, hvis det hele skulle købes nyt”, fortæller Cecilie som arbejder deltid, mens kæresten studerer.

 

Oprindeligt var Cecilie  ikke meget for tanken om genbrug, men da hun fik det undersøgt nærmere, så kom kvaliteten alligevel bag på hende.

 

“Jeg har da været på loppemarkeder ind imellem, men jeg har aldrig rigtig købt genbrug før, og jeg fik da også et chok over, hvor billigt det er, samtidig med at tingene jo stadig er pæne og i en god kvalitet”. 

Styr på excelarket

Cecilie fandt derfor hurtigt frem til Reshopper gennem anbefalinger og forums på nettet. Hun har allerede fået købt 72 stykker tøj, 3 par sko, 4 hagesmække, 4 huer og 6 par sokker for 1891 kroner. Det har hun nemlig styr på med sit excelark.

 

“Jeg er god til at holde mig til de ting, jeg skal købe og undgå impulskøb. Jeg har et excelark med en liste over de ting, som vi skal bruge og den holder jeg mig til. Og jeg har da tænkt mig at blive ved med at købe brugt i fremtiden”, fortæller Cecilie som også har planer om at begynde at sælge ud, når hendes kommende søn ikke kan passe tøjet mere.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus