12 simple råd: Vælg den rigtige skoletaske

Sådan vælger du den rigtige skoletaske

For de fleste børn er august lig med skolestart. Det betyder som regel også ny skoletaske, men hvad skal du kigge efter? Vi har samlet et par gode råd til, hvad du skal kigge efter, når I vælger skoletaske.

Den vigtigste tommelfingerregel er, at skoletasken er så ergonomisk som muligt og giver bevægelsesfrihed samtidig med, at den støtter i ryggen. Tasken skal desuden være så let som muligt, da et barn maksimalt må bære 15 procent af sin kropsvægt på ryggen.

Men hvordan skal du så forholde dig, når I står og prøver tasken?

12 simple råd til at vælge den bedste skoletaske til skolestart

1. Barnet skal prøve tasken før køb.

2. Prøv tasken både med og uden overtøjet på.

3. Tasken skal sidde på ryggen - ikke numsen.

4. Taskens ryg skal følge barnets ryg - hele vejen.

5. Tasken må ikke være for rummelig og bør ikke veje mere end 1 kilo uden indhold.

6. Tasken må ikke være bredere end barnets skuldre.

7. Tasken skal være forsynet med brystrem.

8. Dybden af tasken skal være mindst mulig.

9. Tasken skal have separate rum til madkasse, drikkedunk, penalhus og bøger.

10. Bogrummet skal være opdelt, så bøger kan stå op ad ryggen.

11. Lynlåse og spænder skal være nemme at bruge - også for barnet.

12. Reflekser skal være synlige og effektive - på alle sider af tasken.

Kilde: Forbrugerlaboratoriet

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus