Blogger: Gode bud til at shoppe genbrug

Gode bud til at shoppe genbrug

Tremmesengen og sengerammen i soveværelset er nogle af de ting, der er på listen over gode genbrugsfund som Christina Beck Darmer har gjort. Udover at være en garvet genbrugsrotte har hun også bloggen voreslillehjem.

Christina går faktisk ikke i genbrugsbutikker eller roder rundt i storskrald, men til gengæld er hun en haj til at finde brugte ting online. Christina får ofte ros for at være god til at finde tingene, og nogle gange føles det som en sjette sans. Reshopper er et af favoritstederne, når det  gælder om at finde ting til børnene. Christina deler ud af sine fifs, og har derfor samlet ti gode bud til at shoppe genbrug. Vi kommer her med halvdelen af dem. Du kan læse resten på hendes blog her.

1. Hav tålmodighed. Det kræver lidt tid at søge siderne igennem, og nogle gange går der lidt tid før lige netop det, du søger kommer til salg.

2. Gør dig klart, hvad der er en rimelig pris for dig. Det skal kunne ses på prisen, at varen er brugt. Uanset hvad har det en pris, at varen ikke kommer fra en butik: måske har den allerede fået brugstegn, du har ingen fortrydelsesret, og hvis varen går i stykker, står du sandsynligvis uden nogen garanti (medmindre du har et garantibevis).

3. Det er aldrig forbudt at byde under. Nogle har sat sig en fast pris i hovedet, som de vil have for deres vare, men de fleste er til at handle med – og har måske endda sat prisen lidt højere, så der netop er noget at handle om.

4. Se varen godt efter, når du henter den – og gør dig klar på, hvad du kan eller ikke kan leve med.

5. Nyd de kup, du gør dig – du har sandsynligvis ikke bare sparet penge, men har samtidig fået lige netop det, du ønsket dig. Og måske har du samtidig være en søgehaj, standhaftig og total cool i salgsøjeblikket. 

Har du selv gode tips til at shoppe genbrug, så del dem gerne med os i kommentarfeltet.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus