Kristina vil helst købe brugt til sit kommende barn

Kristina vil helst købe brugt til sit kommende barn

Kristina Jørgensen køber primært brugt eller på tilbud, når hun skal finde børneting. Andet giver simpelthen ikke mening for hende. Nu venter hun sit andet barn, og der skal selvfølgelig også købes brugt.

 

Da Kristina Jørgensen ventede sin datter Mai skulle hun, ligesom alle andre førstegangsforældre, tage stilling til alle de ting, som man skal købe som kommende forældre. Hvad skal man købe, og hvad kan man godt undvære?

 

“Når man venter et barn, så åbner der sig et kæmpe marked med tøj, legetøj og udstyr, som man ikke vidste, at man skulle eje. Der er Reshopper godt, for hvis der er noget jeg har brug for - for eksempel en vikle som jeg lige har købt - så kan jeg gå på Reshopper og finde den samme som jeg kan købe i butikken for 800 kr - bare billigere”, fortæller Kristina, der er mor til datteren Mai på 14 måneder og venter en dreng til september.

 

Kristina køber primært brugt eller på tilbud, og nu hvor hun venter en dreng, så er hun også gået i gang med at sælge datterens tøj på Reshopper.

 

“Man kan jo godt købe nyt dyrt børnetøj, men det gav bare ikke mening for os, dels fordi børnene vokser så hurtigt, men også fordi jeg ikke gider bekymre mig om, hvis der kommer gylp eller andre pletter på tøjet”.

 

Til datteren blev der blandt andet købt kravlegård, puslebord, tremmeseng, legetøj og en stor tøjpakke med tøj fra 0-2 år, som stadig ikke er brugt op endnu.

 

“Jeg har også købt meget bObles brugt, men man skal jo skynde sig, for det bliver solgt hurtigt på app’en”, griner Kristina.

 

Nemt at købe og sælge

 

Det er da heller ikke kun de vigtigste ting, der bliver købt på appen. Kristina skal også nogle gange lige ind og se om der er kommet noget nyt i hendes område.

 

“Man kan jo bruge det hele og når det ikke koster særlig meget, så er det nemt at slå til. Og så kan man altid sælge det igen, hvis det viser sig, at man ikke skal bruge det alligevel”, fortæller Kristina, der især er blevet glad for den nye funktion i app’en, hvor man kan udvide radius til hele landet.

 

“Jeg arbejder i Odense, men bor i Lunderskov, så derfor er det rart at jeg hjemmefra kan se efter noget i nærheden af mit arbejde, aftale med sælger og så hente det på vej hjem fra arbejde”.

 

Og det var faktisk på arbejdet, at Kristina første gang hørte om Reshopper, da hun ventede sit første barn.

 

“En mandlig kollega anbefalede mig app’en, så den skulle jeg jo lige hjem og prøve. Og nu jeg har brugt den lige siden”.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus