Nysgerrige børn? Sådan gemmer du julegaverne

Sådan gemmer du børnenes julegaver

Når du har købt børnenes julegaver på Reshopper, så kommer spørgsmålet: Hvor gemmer du gaverne, så børnene ikke opdager dem? Selvom du lægger gaverne i et skab, så kan det ske, at børnene tilfældigt falder over dem. Det er sket for undertegnede! Det kan også være, at du har lidt ældre børn, som går målrettet efter at finde gaverne.

Derfor har vi nogle tips til, hvor du kan gemme julegaverne derhjemme:

 

1. Tænk i højden

Afhængig af dit barns alder og højde, så kan det være en god ide at gemme gaverne højt oppe, hvor de ikke tilfældigvis falder over gaverne. Tænk på de øverste køkkenskabe eller måske et rum over trappen. Det kan også en god ide, hvis du har et loft.

 

2. Hæng det væk

Denne ide virker muligvis bedst, hvis gaven er lidt flad i det. Læg gaven i en pose og hæng posen på en bøjle i dit skab. Hæng derefter en vinterjakke eller andet langt henover. Den gave bliver i hvert fald svær at finde.

 

3. Glemte kasser

Du har helt sikkert en bunke med gamle flyttekasser eller kufferter i garagen, kælderen eller på loftet. Disse kasser er ikke blevet rørt i årevis, så det er nok ikke det sted, som dine børn vil kigge. Læg julegaverne i en af flyttekasserne og sæt den tilbage i bunken bagefter.

 

4. Det mest åbenlyse sted

Du kan også gemme julegaven inde på dit barns værelse. For eksempel under sengen. Det vil være det sidste sted, de leder. NB: Det kan dog også ende med de tror julemanden er kommet med en gave og åbner den.

 

5. Gem gaverne hos familien

Har du nogle virkelig nysgerrige børn, så kan det også være en løsning at gemme gaverne hos bedsteforældrene. Hvis I skal holde jul der, så slipper I også for at transportere gaverne på juleaftensdag. Win-win.

 

6. Skriv en liste

Når du har gemt julegaver rundt omkring i huset, så er det nok en god ide at skrive ned undervejs, hvor du har gemt hvad. Ellers så risikerer du, at julen ender med at vare lige til påske. I hvert fald hvis du skal lede hele huset igennem for at finde gaverne.

Om forfatteren

Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

comments powered by Disqus