6 gode grunde til at købe brugt legetøj

6 gode grunde til at købe brugt legetøj

Heldigvis bliver det mere og mere populært at købe brugt - og lige netop med legetøj giver det rigtig god mening at købe brugt. Se her 6 gode grunde til at købe brugt legetøj. 

 

1. Køb mere for mindre.

Du kan virkelig spare mange penge ved at købe børnenes legetøj brugt. Ofte kan du købe legetøj til en tiendedel af nyprisen i Reshopper app’en. Det betyder, at du kan købe flere ting for samme beløb, som en ting ofte koster i en legetøjsbutik.

 

2. Færre kemikalier.

Nyt tøj og legetøj kan indeholde skadelige kemikalier, der når det bliver vasket over tid forsvinder, og derfor vil brugte børneting indeholde færre skadelige stoffer. Vær dog obs på, at noget meget gammelt legetøj ikke har samme krav, som vi har i dag og derfor kan det være skadeligt. 

 

3. Godt for miljøet.

Det koster mange ressourcer at producere nyt tøj og legetøj, hvilket forurener. Når du køber brugt, så er det derfor godt for miljøet, da der produceres færre ting end hvis du gik ud og købte en nyproduceret vare.

 

4. Køb noget unikt.

I Reshopper app’en kan du også være heldig at finde tøj fra tidligere kollektioner eller legetøj som er udgået af produktion. Du har derfor mulighed for at gøre et unikt fund, som du ikke kan finde i en almindelig butik.

 

5. Bedre kvalitet for færre penge.

Når du køber brugt, er det ofte en del billigere end nyproducerede varer, og derfor kan du også købe nogle ting, som er af højere kvalitet til en billig pris. Det betyder, at du både kan have det i lang tid og sælge det videre bagefter.

 

6. Prøv forskelligt legetøj af 

Er du i tvivl om dit barn vil kunne lide at lege med instrumenter? Eller har du set et dukkehus, men ved ikke lige om det er sagen? Så er det dumt at give flere hundrede kroner for legetøj, som alligevel ender i et hjørne. Køb det derfor billigt og test af om det er noget inden du går ud og køber stort ind. Bonus: Hvis det ikke er et hit, så kan du nemt sælge det videre til en anden familie. 

 

Om forfatteren

Mille

Jeg hedder Mille. Det er mig, du møder på Facebook, Instagram og i vores nyhedsbrev. Jeg finder ofte inspiration fra historier i mit eget liv som mor til en pige på 2,5 år, og jeg deler ofte ud af mine egne tips til genbrug eller gode handler jeg har gjort. Hvis du har en god Reshopper-historie, så er du altid velkommen til at skrive til [email protected]

Fun fact: Jeg har engang solgt 17 varer på en dag i Reshopper.

comments powered by Disqus