Hvornår er mit bud eller min accept bindende?

Når du har afgivet et bud på en vare, så er du bundet af buddet, ligeså snart sælger accepterer. Undlad derfor at byde på en vare, hvis du ikke er helt sikker på, at du vil have den. Så sparer du både sælger og dig selv for en dårlig oplevelse. 

Fortryder du et bud, kan du altid nå at trække det tilbage, hvis sælger endnu ikke har accepteret buddet.

Reglerne gælder desuden også for sælger. Hvis sælger har accepteret købers bud, så er aftalen bindende, og du kan som sælger ikke tilbyde varen til en anden køber i stedet.