Hvordan er jeg en hensynsfuld køber?

Reshopper er lavet til børnefamilier, så de hurtigt kan sælge deres brugte børneting og derved undgår, at det står og samler støv i garagen, kælderen eller loftet. I mange tilfælde er værdien af de brugte børneting relativt lav, og derfor vil sælgers fortjeneste i mange tilfælde være begrænset. Mange sælgere bruger Reshopper til få de brugte børneting i omløb i stedet for at smide det ud. Det et stort mål i sig selv, og rigtig godt for miljøet og dig som køber. Det er derfor en rigtig god ide at være en hensynsfuld køber, så sælger også får en god Reshopper-oplevelse. 

Når du byder


Mange Reshoppere sætter en fast pris på deres varer, og ofte er den sat meget lavt. Er varen prissat fornuftigt, så overvej om der er grund til at bede sælger om et afslag bare for afslagets skyld. Det er desuden også en god ide at respektere, når sælger har markeret fast pris og dermed ikke ønsker bud. 

Når du gerne vil have sendt 


Reshopper en lokal markedsplads, hvor man kan handle personligt med andre børnefamilier i lokalområdet. Det sætter mange brugere pris på og derfor forventer de ikke at blive spurgt om de vil sende varen, hvis de ikke har markeret det på selve varen. 

Har du alligevel fundet en vare, som du ikke kan leve uden, så forvent at porto kommer oveni prisen, og at du kan risikere at varen ikke er som beskrevet, da du ikke har mulighed for at se den på forhånd. 


Når du har lavet en aftale med sælger

Børnefamilier har rigtig travlt og det er derfor en god ide at overholde aftaler med andre Reshoppere, så sælger ikke venter forgæves. Vi kan selvfølgelig alle sammen komme ud for sygdom eller andre pludseligt opståede situationer, og derfor er det altid god stil at skrive, at man er blevet forhindret.