Privatlivspolitik

Opdateret den 29. december 2023

Formålet med denne privatlivspolitik er at overholde kravene i databeskyttelsesforordningen (GDPR) ved at forklare, hvilke personoplysninger vi indsamler om dig, når du besøger vores hjemmeside, bruger vores app eller søger et job hos os.

Vi anbefaler derfor, at du læser denne privatlivspolitik omhyggeligt igennem.

Dataansvarlig og kontaktoplysninger

RESHOPPER ApS, CVR-nr.: 34711763, Inge Lehmanns Gade 10, 6, 8000 Aarhus C (herefter ”RESHOPPER”, “Reshopper-familien”, ”vi” eller ”os”) er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig.

Såfremt du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, er du velkommen til at skrive til os på support@reshopper.com

Behandling af dine personoplysninger

Vi indsamler og behandler følgende personoplysninger til de formål, der er beskrevet nedenfor.

NÅR DU OPRETTER EN BRUGER

Når du opretter dig som bruger på RESHOPPER, behandler vi dine almindelige personoplysninger, herunder blandt andet dit navn, kontaktoplysninger, adresse og en beskrivelse af din shop.

Dine personoplysninger bliver indsamlet og behandlet med henblik på at kunne oprette dig som bruger og give dig adgang til vores univers af unikke og gode varer, som bliver sat til salg via RESHOPPER i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, nr. 1 (b).

Vi opbevarer ovennævnte personoplysninger, så længe der er et sagligt relevant formål med opbevaringen, fx så længe annoncen er aktiv, eller så længe du har en aktiv bruger.

MitID-validering

Med MitID-valideringen af din brugerprofil bidrager du til at bevare og styrke sikkerheden og tilliden på vores platform.

Hvis MitID-valideringen er gennemført, kan vi blandt andet, udover de almindelige personoplysninger du oplyser under brugen og oprettelse af en bruger, indsamle følgende typer personoplysninger: Køn, Fødselsår, CPR-nummer (evt CVR-nummer), PID/UUID-nummer, Verificeringsdato samt øvrige oplysninger du giver os.

DIN BRUG AF RESHOPPER, HERUNDER OPRETTELSE AF ANNONCER OG KØB/SALG AF VARER

Når du logger på RESHOPPER, foretager et salg/køb af en vare eller foretager en søgning på en vare eller besøger andre shops, indsamler vi oplysninger herom, herunder fx handler/transaktioner, betalingsoplysninger, kommentarer, private beskeder, hvem du følger, logdata i form af enheds-id, enhedstype, oplysninger om geoplacering, annoncevisninger, enheds- og forbindelsesoplysninger, tid og dato for dit besøg, tid brugt på disse sider samt anden data der genereres på baggrund af din adfærd med henblik på at kunne vise dig relevante varer, konkurrencer samt på anden vis at personificere og løbende forbedre RESHOPPER eller for at kunne facilitere et salg/køb af en vare.

Vi behandler sådanne almindelige personoplysninger om dig med det primære formål at kunne levere RESHOPPER i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, stk. 1(b). Som sekundært formål behandler vi dine personoplysninger under hensyntagen til vores og vores brugeres legitime interesser i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, stk. 1(f), fx i forbindelse med forebyggelse af svindel, salg af kopivarer og anden ulovlig aktivitet.

Vi opbevarer ovennævnte personoplysninger, så længe der er et sagligt relevant formål med opbevaringen, fx så længe annoncen er aktiv, eller så længe du har en aktiv bruger.

NÅR DU KØBER VARER, SOM ER UDBUDT TIL SALG AF RESHOPPER APS ELLER KIDS GROUP APS (Reshopper-familien)

Når du køber varer, som Reshopper-familien (RESHOPPER ApS og Kids Group ApS) har udbudt til salg på RESHOPPER-appen, behandler vi dit navn, adresse, kontaktoplysninger, oplysninger om køb og betalingstransaktioner mv. med henblik på at kunne gennemføre handlen, levere varerne og håndtere henvendelser om fortrydelsesret eller reklamationer, jf. GDPR, artikel 6, stk. 1(b).

Vi opbevarer ovennævnte personoplysninger, så længe der er et sagligt relevant formål med opbevaringen, herunder fx for at overholde vores forpligtelser efter bogføringsloven.

Når du køber varer via et af vores liveevents på Facebook, behandler vi dit navn, adresse, kontaktoplysninger, oplysninger om køb med henblik på at kunne gennemføre handlen, levere varerne og håndtere henvendelser om fortrydelsesret eller reklamationer, jf. GDPR, artikel 6, stk. 1(b).

Vi opbevarer ovennævnte personoplysninger, så længe der er et sagligt relevant formål med opbevaringen, herunder fx for at overholde vores forpligtelser efter bogføringsloven.

NYHEDSBREVE OG ANDEN MARKEDSFØRING

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, accepterer push-notifikationer fra vores app eller lignende direkte markedsføring, indsamler og behandler vi dit navn, e-mailadresse og telefonnummer. Vi indsamler og behandler dine personoplysninger, så vi kan sende dig markedsføring i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, stk. 1(a) og markedsføringslovens § 10.

KONKURRENCER

Hvis du tilmelder dig en af vores konkurrencer, behandler vi dit navn og e-mailadresse eller din profil i vores app for at registrere dig som deltager i konkurrencen. Såfremt du vinder en konkurrence, indsamler og behandler vi oplysninger om din adresse for at kunne sende præmien til dig. Behandlingen af disse personoplysninger sker under hensyn til vores og dine legitime interesser i at du kan deltage i og vi kan gennemføre konkurrencen i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, stk. 1(f).

I særlige tilfælde kan vi behandle dine personoplysninger ved at tagge dig som vinder i et opslag eller poste et foto af dig i vores app eller på sociale medier som Facebook eller Instagram, men vi vil altid bede om dit samtykke hertil i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, stk. 1(a).

Se også Reshoppers generelle konkurrencevilkår her.

COOKIES OG ONLINE MARKEDSFØRING

Når du anvender vores hjemmeside via computer, tablet, telefon mv., anvender vi cookies med henblik på kunne yde dig en bedre service, tilpasse og forbedre hjemmesiden eller varer samt målrette online markedsføring, hvis du har givet tilladelse hertil.

Gennem cookies indsamler og behandler vi dine personlige oplysninger i form af e-mail, IP-adresse samt logdata til at målrette vores online markedsføring ud fra dine interesser, sete annoncer samt køb, som du har foretaget via RESHOPPER. Vores online markedsføring sker på RESHOPPER, offentligt tilgængelige hjemmesider samt på sociale medier.

Vi indsamler og behandler dine personoplysninger til disse formål, når du har givet samtykke til, at vi må placere cookies i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, stk. 1(a).

Du kan læse mere om vores brug af cookies i vores cookiepolitik, hvor du også kan læse mere om, hvilke tredjeparter vi deler dine personoplysninger med.

Vi ønsker at gøre dig opmærksom på, at sådanne tredjeparter kan anvende dine personoplysninger, hvis det fremgår af deres respektive privatlivspolitik, og hvis du har givet dem særskilt tilladelse hertil.

SOCIALE MEDIER

Når du interagerer med RESHOPPER på Facebook, Instagram, Snapchat, TikTok eller andre sociale platforme, herunder fx ved kommunikation eller posts via vores fanside, deltagelse i live events eller i forbindelse med markedsføring af dine varer, som du har sat til salg på RESHOPPER, er vi fælles dataansvarlig med udbyderen af den pågældende platform i overensstemmelse med GDPR, artikel 26. Det fælles dataansvar gælder kun for behandlingen af dine personoplysninger på den pågældende platform.

Vi behandler disse oplysninger for at kunne forfølge vores og dine legitime interesser i at kunne interagere med dig i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, stk. 1(f).

Vi behandler dine oplysninger, så længe vi har et sagligt relevant formål hermed. Du har i vidt omfang selv adgang til at administrere sletning af dine posts og øvrige indstillinger på de sociale platforme.

Vi gør dig opmærksom på, at andre kan bruge, tagge eller dele dine opslag på anden vis end du måtte have tiltænkt. Og at du ved opslag på vores ”fansider” på sociale platforme erklærer du dig indforstået med, at vi og andre har adgang til at bruge og videregive de oplysninger, du slår op.

Brug af databehandlere samt videregivelse af personoplysninger

Vi videregiver udelukkende dine personoplysninger, når det er nødvendigt for at levere Selskabets ydelser til dig eller hvis det følger af en retlig forpligtelse, som påhviler os som dataansvarlige.

I forbindelse med driften af RESHOPPER, herunder supporthenvendelser og online markedsføring videregiver vi relevante personoplysninger som du giver os til hhv. selskaberne HelpScout, Facebook Inc. og Google Analytics v/ Google LLC, der alle er etableret i USA.

Vores videregivelse af dine personoplysninger overholder de fornødne garantier i overensstemmelse med GDPR artikel 46 (1) (c), idet Selskabet har indgået en aftale for overførelse af personoplysninger med afsæt EU Kommissionens standardbestemmelser om beskyttelse af personoplysninger. Samtidig har Selskabet vurderet, at modtagerlandet, under hensyntagen til personoplysningernes type, behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, opfylder kravene i GDPR.

Når det er nødvendigt at videregive dine oplysninger, har vi altid høj standard for behandling af personoplysninger, og vi gør en stor indsats for at sikre os, at alle, som vi videregiver dine oplysninger til, lever op til den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

Derudover anvender vi en række samarbejdspartnere til håndtering af Selskabets services såsom betalingsinitieringstjenester, transport- og logistikpartnere samt it-partnere.

SØGER DU ET JOB HOS RESHOPPER

Når du søger et job hos RESHOPPER, behandler vi dine personoplysninger for at kunne tage i mod og vurdere din ansøgning. Vi behandler de personoplysninger, som du har oplyst i dit ansøgningsmateriale, herunder fx dit navn, kontaktoplysninger, jobhistorik, uddannelse, foto, kompetencer mv. Vi behandler disse oplysninger i overensstemmelse med GDPR, art. 6, stk. 1 (b) og (f).

Hvis vi behandler særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) om dig, jf. GDPR, artikel 9, stk. 2 eller dit CPR-nummer, fordi du uden opfordring hertil har angivet sådanne oplysninger i dit ansøgningsmateriale, betragter vi din fremsendelse af ansøgningsmaterialet som dit samtykke til behandlingen af disse oplysninger i forbindelse med rekrutteringsprocessen, jf. GDPR, artikel 9, stk. 2 (a) og databeskyttelseslovens § 11, stk. 2, nr. 2.

Hvis ikke din ansøgning fører til ansættelse hos os, gemmer vi som udgangspunkt dit ansøgningsmateriale i op til seks måneder efter rekrutteringsprocessen er afsluttet.

Under særlige omstændigheder kan vi gemme dine personoplysninger i en længere periode, hvis vi vurderer, at det er nødvendigt for at kunne forsvare os mod et eventuelt retskrav, jf. GDPR, artikel 6, stk. 1 (c).

Hvis vi ønsker at gemme dit ansøgningsmateriale med henblik på eventuel fremtidig ansættelse, beder vi om dit samtykke hertil, jf. GDPR, artikel 6, stk. 1(a). Vi vil typisk bede om samtykke til at gemme dit ansøgningsmateriale til sådanne formål i op til to år.

Hvis du har sendt en uopfordret ansøgning, opbevarer vi den, indtil vi har foretaget en vurdering af ansøgningen, og hvorvidt det er relevant at opbevare den med henblik på eventuel senere ansættelse. Hvis vi ønsker at opbevare din ansøgning i en periode, beder vi om dit samtykke, jf. GDPR, artikel 6, stk. 1 (a).

FYSISKE BUTIKKER

Når du handler i vores fysiske butikker, behandler vi dine personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning i vores butikker. Formålet med tv-overvågningen er kriminalitetsforebyggelse og eventuel retsforfølgelse i forbindelse med butikstyveri mv. Behandlingen sker i overensstemmelse med GDPR, artikel 6, stk. 1(f) og databeskyttelseslovens § 8, stk. 3-5.

Vi opbevarer overvågningsvideoer og -billeder i 30 dage i overensstemmelse med tv-overvågningsloven, medmindre vi har et legitimt formål med at opbevare optagelser i en længere periode, fx i forbindelse med retsforfølgelse.

BRUG AF DATABEHANDLERE OG VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER

Vi videregiver dine personoplysninger, til leverandører, samarbejdspartnere og databehandlere i det omfang det er nødvendigt for at kunne levere vores ydelser til dig.

Herudover videregiver vi dine personoplysninger til vores brugere af RESHOPPER og nyhedsbrevsmodtagere, når du opretter en profil og salgsannoncer på RESHOPPER.

Vi kan også komme ud for at videregive dine oplysninger, hvis det følger af en retlig forpligtelse, der påhviler os som dataansvarlige, herunder fx i forbindelse med forespørgsler fra SKAT, politiet eller andre offentlige myndigheder.

Hvis vi videregiver dine personoplysninger til usikre tredjelande, sørger vi altid for, at det sker på et lovligt grundlag, herunder ved indgåelse af EU Kommissionens standardkontrakter i overensstemmelse med GDPR, artikel 46, stk. 1(c).

Når det er nødvendigt at videregive dine oplysninger, har vi altid en høj standard for behandling af personoplysninger, og vi gør en stor indsats for at sikre os, at alle, som vi videregiver dine oplysninger til, lever op til den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Vi prioriterer persondatasikkerhed meget højt og har derfor stor fokus på, at vores behandling af dine personoplysninger overholder den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

For at beskytte dine personoplysninger bedst muligt, vurderer vi løbende, hvor høj risikoen er for, at vores databehandling påvirker dig og dine rettigheder.

Vi er især opmærksomme på at beskytte dine personoplysninger mod diskrimination eller ID-tyveri, økonomisk tab, tab af omdømme og datafortrolighed.

For at undgå datatab foretager vi løbende backup og kryptering data, hvor det er vurderet nødvendigt.

I tilfælde af sikkerhedsbrud, der indebærer en høj risiko for dine rettigheder, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet, så hurtigt som det efter omstændighederne er muligt.

DINE RETTIGHEDER

Når vi behandler personoplysninger om dig, har du følgende rettigheder:

  • Du kan til enhver tid bede om at få indsigt i og kopi af de personoplysninger, som vi behandler om dig.
  • Du kan til enhver tid opdatere eller ændre de kontaktoplysninger, du har givet os.
  • Du kan gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger eller anmode om, at vi helt eller delvist sletter personoplysninger, som vi opbevarer om dig eller at vi kun i et nærmere begrænset omfang behandler dine personoplysninger. Vi vil herefter foretage en konkret vurdering af, om vi er forpligtet til at efterkomme din anmodning.
  • Du kan anmode om, at vi transmitterer dine personoplysninger til dig eller til en anden dataansvarlig på en struktureret og almindelig måde samt i et maskinlæsbart format.
  • Du har ret til ikke at være genstand for en afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling.

Du kan læse mere om din rettigheder på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk

Hvis du gerne vil gøre brug af ovennævnte rettigheder, eller hvis du har spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, bedes du kontakte os på support@reshopper.com

TILBAGEKALDELSE AF SAMTYKKE

Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Hvis du ønsker at tilbagekalde dit samtykke, kan du gøre det direkte i RESHOPPER eller ved at skrive til os på support@reshopper.com

Særligt for nyhedsbreve eller anden markedsføring, kan du også tilbagekalde dit samtykke ved at følge anvisningerne i nyhedsbrevet.

Hvis du vælger at tilbagekalde dit samtykke, påvirker det ikke lovligheden af behandling af dine personoplysninger frem til tidspunktet for tilbagekaldelsen.

KLAGE TIL DATATILSYNET

Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med, hvordan vi behandler dine personoplysninger eller hvis du er uenig i en afgørelse om behandling af dine personoplysninger eller rettigheder, som er truffet af os.

Du kan finde Datatilsynets kontaktoplysninger og klagevejledning på Datatilsynets hjemmeside: www.datatilsynet.dk

Hvis du overvejer at indgive en klage til Datatilsynet, håber vi, at du vil kontakte os først, således at vi kan drøfte sagen og forhåbentlig finde en løsning.

FORHOLD TIL ANDRE HJEMMESIDER

Vi kan linke til andre hjemmesider via RESHOPPER, vores hjemmeside eller nyhedsbreve.

Hvis du følger links til andre hjemmesider, gør vi dig opmærksom på, at du i den forbindelse kommer ind på hjemmesider, som vi ikke har indflydelse på, og som ikke omfattes af denne privatlivspolitik.

Vi anbefaler, at du altid gennemlæser den privatlivspolitik, som måtte gælde for andre hjemmesider.

FORBEHOLD OM ÆNDRINGER AF DENNE PRIVATLIVSPOLITIK

Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik. Den seneste udgave vil altid være tilgængelig på Vores hjemmeside og i RESHOPPER.

Vi udsender meddelelse om alle vigtige ændringer af denne privatlivspolitik – herunder ændringer af de formål, hvortil vi behandler dine personoplysninger eller ændringer i relation til dine rettigheder.